Nogen gange føler jeg det som om jeg bor i en tidslomme. Kender i den fornemmelse, altså gentagelsen, lidt ligesom i filmen Groundhog day. Èn lang dag som man aldrig slipper ud af, det er blot scenariet der skifter/afviger en smule fra gang til gang. Jeg kan se hele dagen som en film og tænker, hvad hvis jeg nu bare noterer hele dagen, finder en rød tråd i kaoset, lægger et plot og vupti så bliver det til en film. Hmmm mærkelig strø tanke. Ville det overhovedet være spændende, altså min dag som film?
Tænker 6mm smallfilm med dårlig lyd.
Måske skulle jeg finde på en bedre ide, men på den anden side det er jo ikke fordi jeg lever et helt så ordinært liv. Det bilder jeg mig hvertfald ind!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar