Det hele flød ud eller måske mine drømme.

Det hele flød ud, ugen, dagen, døgnet, billederne, sproget og mine tanker... Lange uigennemskuelige bølger, hvor skelnen mellem virkelighed, drømme, utopi, politik, musik, bøger, film og så selvfølgelig det vigtigste menneskerne blev til én stor ursuppe.
Det er ikke helt sikkert hvor jeg selv stod i alt det her og hvilket indtryk jeg har printet i diverse folks/menneskers hukommelse, hvilket minder mig om ordet folk, og at det kan irritere mig, men det er en anden sag.

Det er nu ikke fordi det bekymrer mig så meget, det blev jeg nød til at holde op med af den banale årsag, at ellers kunne jeg ikke bekymre mig om andet. Bekymre mig om mit udseende, bekymre mig om mit tøj, bekymre mig om mine tanker....Nej det er mine tanker, det lægger vi til side.

Hvor går grænsen mellem drøm og virkelighed, skal vi medicinere os ud af det, kan vi egentlig skelne, er det øllet eller røgen, måske tiden på dagen, natten.

Jeg gik hjem alene igår nat, en lang ensom vandring af søgende blikke omkring mig og det eneste jeg så var vejen foran mig. På en dårlig fod, på en god dag, hjem til mit om ikke andet lidt komitragisk liv hos rotterne, bøgerne, kaffen og lebben på sofaen, hvad mere kan jeg sige.