Og så!

Og så vågnede jeg til endnu en fredag, hvor jeg med en let sprit-ånde måtte konstatere, at jeg ikke nåede op på universitet til den planlagte forlæsning om amerikansk litteratur fra Hemmingway til Foer. Vandrede tilgengæld let påvirket ud i køkkenet og biksede en god kop instant øko kaffe sammen, medens jeg foldede weekendavisens bog tillæg ud og mindede mig selv om, at jeg heller ikke nåede den ellers planlagte tur til oplæsning med Lars Bukdahl på lynfabrikken igår. Tænkte så om jeg skulle banke mig selv i hovedet med en omgang dårlig samvittighed, mens jeg rullede den næste bali-shag fine cut og fortrak til den vindblæste balkon. Og Hr Bukdahl høvlede den danske digterscene ned til let opfejelige spåner, med sin barberblade skarpe pen og mindede mig endnu engang om, at jeg netop havde modtaget hvedekorn, men ikke har fået åbnet siderne endnu, og de tre forrige udgaver ligger stadig og skriger efter min opmærksomhed. Så jeg undrer mig over, hvad det egentlig var jeg skulle nå... Hvad er formålet?
Ville skrive et digt, men kunne ikke finde et emne, mens mine tanker fløj hen på den arm jeg holdte om igår og hvor forgængeligt vores tilværelse er. Især når man lever af den klassiske fatalistiske digter menu af kaffe, smøger, øl og æblejuice. Endnu en nat med tre timers søvn og en helvedes masse tanker. Var der egentlig mere jeg IKKE fik gjort igår, kan ikke mindes det. Har hvertfald læst alle mine lektier. Det er vidst vejr til at sove!