Ynkeligt...

Endnu en søndags blog.... I løbet af ugen er jeg blevet punket for ikke at opdatere min blog ofte nok, altså ikke skrive noget hver dag som en RIGTIG blogger.

Skulle jeg måske lægge små slibrige detaljer, fra mit lille egoland af et ynkværdigt desperate liv, som ensom singel uforfyldt boheme i hendes bedste alder, som drukner sine sorger i alt for dyr ekstra økologisk vi har ikke dræbt en bille i løbet af processen Italiensk rødvin, med tilhørende tilsætningsstof frie vi dræber dig lidt langsommere urte cigaretter.

Alt imens jeg sidder foran min out-daterede skrivemaskine i et manisk furora og prøver at starte det første bind af 100, der skal resultere i en bedst-sælgende serie af erotisk fiktion målrettet mod akedemiske hejre over 30 år, som er desperate, sex depraverede og ER kommet til den konstatering at hvis de nogensinde skal have børn og familie, bliver de enten nød til:

1) Manipulere sig til en partner via total personligheds forstyrrende opførsel, hvor i de lader som om de er den søde forstående, følsomme, kærlige og omsorgsfulde hjemlige agtige kvinde, som elsker når hendes nye kæreste fortrækker GF frem for hende; uden at de afsløre sig som de total dominerende, neurotiske, jeg minder mest af alt om en russiske stewardesse i en interneringslejr i det nordlige Sibirien, med rødvins tænder og en tendens til at kæderyge, til efter hun har fået barnet, samt tilhørende herskabslejlighed.

Eller

2) De må simpelthen dy til en omgang insimination eller et vel planlagt one-night-stand, med et allerede på forhånd udpeget offer. For af intellektuelle årsager senere i livet, proklamere sig som lesbiske og i al' evighed afskrive sig det mandlige køn som seksuelle partnere.

Ja det kunne jeg for eksempel godt skrive en hel blog om, men hvorfor det er jo ikke særlig spændende...

Godnat og slut!

Søndags Blog

Endelig, endelig, endelig søndag og hvor for skulle det nu være så specielt.
Ja for mange er det normalt en dag hvor man sidder og gruer over den forstående uge og ens umenneskelige tømmermænd, som er blevet opygget gennem hele påsken.

Det er for mig første søndag i umindelige tider, at jeg ingen planer har udover, at rende rundt derhjemme i mine lyserøde fluff sutsko og pusle. Jeg vil som enhver anden rock Diva smide mig nonchelant hen på sofaen, med tilhørende nødvendigheder såsom, kaffe, blade, et bjerg af Coke (ej det er bare gas), martini og chokolade, iklædt min leopard mønstret badekåbe. Mangler sådan set bare en slave til at opvarte mig, men det må vel komme på et senere tidspunkt.

Ej seriously folks, det er påske, der har været snestorm og det er pisse koldt udenfor, det er ikke lige idag, vi hiver vandre støvlerne på og tager en frisk gåtur rundt om Brabrand søen vel. Desuden har vi allesammen fri imorgen alligevel... Så man kunne egentlig godt kyle et par ekstra martinier ned!!!

God Søndag.

Hvor blev ordene af... Ah de var ikke så fjerne.

Hvor blev ordene af, har ikke skrevet noget i nogen dage nu. Var bange for, at de vill begynde at stagnere og danne en grøn slimede alge masse af dårlig samvittighed på kanten af glasset, hvor lyset blev fragmenteret da en solstråle ramte det og blev brudt . Det viser sig snarere at ordene lå og ulmede, dannede intrigante mønstre og sætninger, som kunne blive smidt ud på papiret og formede mærkelige myriader af små sorte tegn, som skulle decifreres.
Faktisk var der rigtig mange ord i luften, så mange jeg valgte at holde kæft, valgte at bevare min mund med andre ord. Så jeg blev hele tiden spurgt om jeg var ok, og det var slet ikke fordi jeg havde nogen intention om, at gøre andre dårlig til mode.

Fik et uventet besøg fra Le Mond, og vi talte sammen med lav og behagelig stemmeføring om mennesker, politik, humanisme, kunst, det at skrive, bare skrive, skrive om frihed, skrive som frihed. Vi blev desværre afbrudt i vores ordveksling, med dårlige perverse kommentarere, hahahah... (med let fransk accent) "I skal ikke være så alvorlige", det er nemmere bare at lukke øjnene og grine det hele væk, vi griner også sproget væk, for hvad er sproget for os andet end en måde at bekræftige hinanden og andre på, hvorfor dog tænke over hvilke ord vi benytter, hahaha, du er så dekadent Esther... Tænkte om jeg kunne slå ham ned med ord, men vidste at fysisk vold var det eneste han ville forstå, heldigvis fortrak mimeren af sig selv da han ikke kunne holde hovedet oven vande. Så samtalen fortsatte og jeg ville have ønsket, at omstændighederne kunne have været bedre, men det var IKKE min skyld, jeg ryddede bare op efter mimerens inkompetance. Så jeg redede dagen lavede Café au lait til os og sendte Mr Le Mond med en taxa til hans destination og håber jeg for muligheden for, at veksle ord med ham igen.

Blev simpelthen infusioneret med lysten til at skrive, at udforske ordene igen, at udforske skæbner, historier, politik og kunst sætte mig ind i debatten, være lidt alvorlig, Nej rettere have en holdning.

Behøver dog ikke at være alvorlig hele tiden, for lyrikken har sine gode humouristiske egenskaber, der skal dog kæles for sætningerne. Der er jo meget lidt kanel mellem skidtet!!!

Èn lang gåtur...

Ja det var en lang trave tur hjem, Nnejjj prejede en taxa halvvejs og var lykkelig, men frossen.

Hvor mange oplevelser kan man overskue på én dag, er der egentlig en grænse for hvor meget man kan opleve inden for 24 timer?

Så jeg sov 1 time mellem to døgn, claimed my space med noget situationistisk gade gøgl, spiste fire fiskeoliekapsler, en omgang kalvemørbrad, og drak en syrlig Chianti. For derefter at deltage i den episke lukning af skandinaviens ældste jazz bar, hvor manden med leopard fløjshatten og den eminente tromme Riel, med tilhørende fantastiske tillægsmusikers enthusiastiske klang, tonede natten ud.

Gik med hastige skridt direkte forbi den egentlig destination og blev fanget i en kort, men heldigvis forglemmelig lomme af steroide typer, hvorefter jeg fortrak med min entourage af italienske darlings til balle musikkens højborg.

Glemte mellem stoppet med bordfodbold og varme knus.

Grinte og næsten græd, grinte mere... Godnat!