Mit hovede det er fuld af snot,
så meget jeg kunne fylde en hel kaffe kop.
Og øjnene de løber i vand,
min mund er tør som saharas sand.
Jeg nyser, raller, pruster og hoster
så jeg lyder som hele ti fulde matroser.
Jeg sveder og koger, vender og drejer
og en grøn klat snot er det eneste jeg fejrer.
Mine næse den er rug og rød
og jeg kan ikke engang smage mit daglige brød.
Så nu ligger jeg på langs, men er på tværs
alt imens jeg rimer disse snottede vers.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar