Et glimt....

Jeg har et glimt i øjet, det skærer sig ind gennem den grønne glans og tårene triller langs mine kinbens stramme hud.
De triller langs min nakke, kilder min hud smertende, ned til mine bryster, væder min hud helt igennem, skaber glinsende søer i mine kravebens hulninger, som fortiden kan spejle sig i.

Der har aflejret sig en splint i mig, fra det spejl der til evige tid har været min hårdeste dommer. Der tvinger sig ind mellem mine hjertekamre hvor den skærer i mig ved hvert eneste slag.

Så jeg drukner i mit forsøg på at holde vejret i mørket, for ikke at kunne mærke hvor meget det gør ondt. Mine tårer fylder rummet og jeg ligger roligt i et basin af saltede fortabte drømme.