søndag den 18. maj 2008

Louise din hesteluder.

Hey din gamle sæk, du stinker af sprit og fordrukne bitch slapping eks-mænd. Af for mange morgener bag nikotin farvede ruder, vaklende forbi familien danmarks lørdags shopping, mens de forskrækket hiver deres børn til sig. Oser af ulykkelig kærlighed, ulykkelig ærlighed, du taler rent fra dit konserverede hjerte som du så stolt udstiller på bardisken, smider over til kunderne sammen med lidt ekstra lage til ganen, lidt smørelse til det indre raffinaderi.
Louise din hesteluder, den smukkeste luder i byen, med de smukkeste sejlende, fugtige, røde blodsprængte øjne. Du er så smuk, at solen bliver nød til at gå i seng før du viser dig, for du stråler, stråler, stråler i de sene mørke nattetimer i de røgslørede kroge, med det gamle slidte brune interiøre som din kulisse. Som det dog fremhæver din ypperlige ubetvivlsomme skønhed, du er min drøm, min uforløste kvinde, Louise din gamle sæk, mit melankolske hjertes indre barn.

Ingen kommentarer: